Botilbud Lindholm

Metoder og tilgang

Anerkendende pædagogik

Vores tilgang til problemløsning og trivsel

Problemgivende adfærd mindskes gennem fælles nysgerrighed og undersøgelse, og gennem medinddragelse og af borgerens intentioner, viden og erfaringer. Både med hvad der lykkes, og hvad der giver udfordringer.

Vi gør brug af en anerkendende og relations pædagogisk tilgang og anvender metoden low arousal. Vi undgår, så vidt muligt, fysiske magtanvendelser og bruger ikke konsekvenspædagogik.​ Vores pædagogiske grundstruktur skaber grundlag for en forudsigelig, genkendelig og indholdsrig hverdag, som giver stabilitet og tryghed i det daglige, som understøtter en velfungerende og sund døgnrytme.

Vi anvender KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik) som faglig tilgang til at forstå og arbejde med os selv og borgerne. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og bygger på et ressourcefokuseret menneskesyn. Med KRAP understøtter vi vores praksis med metoder og redskaber, som sikrer at vi bevarer fokus på at skabe gode og udviklende liv for borgerne.

Gennem det daglige arbejde med borgerne lægges der meget vægt på måling af effekten af det pædagogiske arbejde, som dagligt dokumenters i vores interne journalsystem. Der følges op på faste indsatsmål, delmål og strategier som justeres på baggrund af den faglige refleksion.

Vi vil gennem samarbejde udvælge de metoder og tilgange som passer bedst til den enkelte, og derigennem give borgeren en struktureret hverdag som kan give ro og overblik.

På botilbud Lindholm har vi fokus på at arbejde gennem metoder som f.eks.

  • Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)
    KRAP er en metode der i samspil med borgeren, kan afdække hvilke ressourcer borgeren har og hvordan udfordringer bedst muligt kan bedres eller helt løses. I KRAP er der fokus på både den anerkendende tilgang samt hvilke kognitive udfordringer borgeren muligvis har, og hvilke ressourcer borgeren har at byde ind med.

  • Low Arousal.
    Low arousal er en konfliktnedtrappende metode som bruges i arbejdet med sårbare borgere der kan have svært ved sociale kontekster og de kravsætninger der forekommer som borger i et samfund. Metoden går borgeren i møde og ser situationen fra borgerens side og finder løsninger ud fra dette perspektiv.
  • Jeg-støttende samtale.
    Jeg støttende samtaler er en metode hvor fokus vil være, at få borgeren til at udtrykke sig på en positiv måde. Metoden bruges til den ligeværdige kommunikation der fremmer borgerens selvværd og styrker relationen. Jeg støttende samtaler kan være med til at få borgeren til at udtrykke sin frustration, afmagt, længsler o. lign. Metoden er ikke kun verbal, den kan også bruges i den nonverbale kommunikation fx ved at opfordre borgeren til at vise personalet hvad der tynger.
  • Kontakt-Ø.
    Kontakt-ø er en metode som kan bruges til daglig sparring med borgeren. Det kan være igennem samtale eller en aktivitet hvor borgeren ved at der vil være én til en støtte, hvor konteksten vil være den samme og derved skabe et trygt og forudsigeligt miljø som borgeren kan mestre at være i.
  • Motiverende samtale (MI).
    Metoden motiverende samtale (MI) benyttes til at motivere borgeren til forandring med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og værdier. MI bidrager som metode til at opdage styrker og ressourcer hos borgeren og ikke mindst motivere til sundhedsfremme eller proaktive processer.
  • Social færdighedstræning.
    Metoden social færdighedstræning benyttes til at fastholde og udvikle den enkelte borgers sociale indsigt. Metoden benyttes ofte til borgere med mental funktionsnedsættelse, men er absolut også brugbar for borgere med diagnose inden for autismespektret. Social færdighedstræning kan laves på mange niveauer og med flere teknikker så som social story, visuel opbygning og rollespil m.fl.
  • Picture Exchange Communication System (PECS).
    Metoden picture exchange communication system (PECS) benyttes som et kommunikationsmiddel til borgere med nedsat kommunikationsevne. Det kan være borgere inden for autismespektret, udviklingshæmning eller på anden måde hvor borgerens evne til at kommunikere er begrænset. PECS tilrettes til den enkelte borger ud fra dennes støttebehov. Det kan være billeder, piktogrammer, konkreter, billedbog, emoji – mulighederne er mange.

På Botilbud Lindholm møder vi borgerne med en anerkendende og ligeværdig tilgang.

Anerkendende tilgang

Er en faglig tilgang, der har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos enkelte.

Gentle Teaching

Er en faglig tilgang, der har fokus på en venlig, omsorgsfuld og kærlig omgang mellem fagfolk og den enkelte person. Formålet er, ar personen føler sig tryg og værdsat.

Relations pædagogisk tilgang

En Relations pædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på samspil mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.

Ressourceorienteret tilgang

Ressourceorienteret tilgang, er en faglig tilgang, der har fokus på den enkeltes ressourcer. Formålet er at se muligheder frem for begrænsninger i forhold til personens udvikling.

Strukturpædagogisk tilgang

Strukturpædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i en persons hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig.

Low Arousal

Low Arousal handler om at have en ikke konfronterende tilgang til at håndtere svære situationer og forebygge at de opstår. Det handler om at arbejde ud fra en respekt, for de borgere vi arbejder med.

Scroll to Top