Botilbud Lindholm

Til Pårørende / Borgere

Stærkt Pårørendesamarbejde

Gør en forskel i borgernes liv

På Botilbud Lindholm vægter vi samarbejde med pårørende højt, som bygger på dialog, gensidig respekt og forståelse for hinanden. Vi opfatter pårørende som en ressource og som en vigtig viden om borgeren da det er dem som kender borgeren bedst.

Vi prioriterer at have et godt samarbejde med pårørende, både når det går godt og når noget er svært.

Samarbejdet med pårørende tager udgangspunkt i den enkelte borgers og pårørendes behov og ønsker. Inddragelse af pårørende sker efter dialog og ønsker hos både borgere og pårørende.

Botilbud Lindholm lægger vægt på at pårørende føler sig velkomne. Det er dog bedst, at besøgene bliver aftalt i forvejen, for at tage hensyn til de andre borgere på botilbuddet.

Pårørendesamarbejdes overordnede formål er:

  • At opretholde og videreudvikle et velfungerende samarbejde til glæde for borgerne, pårørende og personale.
  • At samarbejdet tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov og i respekt for borgernes selvbestemmelsesret.
  • At skabe de bedst betingelser for et indholdsrigt liv for den enkelte borger.
  • At skabe en tryg og overskuelig hverdag. 

På Botilbud Lindholm etableres der efter indskrivning, så hurtigt som muligt samarbejde mellem ledelse, personale og pårørende ud fra borgerens behov og ønsker.

Som pårørende er du også velkommen til at kontakte os, for at aftale et møde eller en samtale efter behov.

Scroll to Top